HVILKE BLODPRØVER ER OBLIGATORISKE INDEN IUI/IVF BEHANDLING?

HIV 1 og 2, HbsAg, anti HBc, anti HCV og i visse tilfælde HTLV og MRSA (denne er dog ikke en blodprøve)

ANBEFALER I ANDRE PRØVER?

Udover de lovpligtige blodprøver for HIV og Hepatitis anbefaler vi: Klamydia, Rubella og SMEAR. Derudover AMH, FSH, TSH, TPO, som er hormonprøver

ER HORMONPRØVER OBLIGATORISKE?

Hormonprøver er ikke lovpligtige prøver, men vi anbefaler at du tager hormonprøver så vi bedre kan rådgive hvilken type behandling der er optimal for dig.

HVAD ER HSU/HSG?

HSU og HSG er undersøgelser, som viser dine æggeledere er åbne og om der derved er chance for graviditet. Hvis æggelederne er lukkede kan du ikke blive gravid ved samleje eller IUI, men ved IVF.

HSU bliver udført ved brug af saltvand og ultralydsskanning.

HSG bliver udført ved brug af kontrastvæske og røntgenbillede

HVAD ER AMH?

AMH (Anti-Müllerian Hormon) er en blodprøve som viser hvor stor din ægreserve er. Lav AMH er tegn på lav ægreserve og dermed lavere graviditetschance.

HVAD ER FSH?

FSH (follikelstimulerende hormon) er et hormon, som er afgørende for om der udvikler sig follikler i æggestokkene. Høj FSH er et tegn på at dine hormoner er i ubalance, som vi kan rette på ved at stimulere med medicinske hormoner. Denne blodprøve skal tages mellem dag 3 og 5 i din cyklus.

HVORFOR SKAL JEG TAGE TSH?

Undersøgelse på fertilitetspatienter har vist, at en lav TSH-værdi (stofskiftehormon) medfører lavere graviditetschance.

HVAD ER AFC?

AFC: Antral Follicle Count er antallet af umodne follikler i æggestokkene. De antrale follikler tælles ved en ultralydskanning, som skal tages i starten af din cyklus. De antrale follikler fortæller sammen med AMH-værdien om du er ved at komme i overgangsalderen.

Vil du vide mere?

Kontakt os på telefon: +45 33 33 71 01 eller mail: info@vitanova.dk

Hvad vores patienter siger