• da
  • en
  • de
  • it
  • sv
  • fr

Find din mest frugtbare periode med en ægløsningstest

Kvinden har størst sandsynlighed for at blive gravid samme dag som ægløsningen sker eller dagen før.

Hvis du bruger en ægløsningstest, er det en nem og sikker måde at forudsige ægløsningen og dermed den frugtbare periode, som varer 5-7 dage.

Ægløsningstesten måler koncentrationen af ægløsningshormonet LH-hormon (lutein). Hormonet øges i kroppen på tidspunktet op til ægløsningen og udskilles i urinen. Når testen er positiv, er chancen for at blive gravid størst i de efterfølgende 2-3 dage.

Der findes mange forskellige tests i handlen, men de virker alle på samme måde.

Hvornår skal testen tages?

For at finde ud af, hvornår du skal starte med at teste, skal du vide, hvor lang din cyklus er. Din menstruationscyklus er perioden fra 1. blødningsdag til næste menstruations 1. blødningsdag.

En cyklus er i gennemsnit på 28 dage, men kan variere meget. Teenagere kan opleve en cyklus på 21-45 dage og voksne kvinder 21-35 dage. I brugsvejledningen vil du kunne læse om, på hvilken cyklusdag du skal starte.

Du kan med fordel tage ægløsningstesten om morgenen, hvor urinen er mest koncentreret. Hvis du lige har drukket meget væske, eller det er mindre end 4 timer siden sidste toiletbesøg, kan urinen være for tynd og testresultatet usikkert.

Der skal helst gå 24 timer mellem hver test. Du kan dog tage dem med kortere tidsinterval men aldrig længere intervaller. Går der over 24 timer, kan du overse et positivt resultat.

En positiv ægløsningstest viser sig som to streger på testpinden, præcis som ved en graviditetstest.

Når du har et positivt resultat, er der ingen grund til at bruge flere teststiks i samme cyklus.

Hvis du har spørgsmål til fertilitet eller udeblivelsen af en graviditet, er du altid velkommen til at kontakte os hos Vitanova. Vi hjælper ufrivilligt barnløse med at opfylde drømmen om at blive forælder.

Praktisk info

Vitanova
Vester Voldgade 106,3
DK-1552 DK-1552 København V
+45 33 33 71 01
+45 33 33 72 01
info@vitanova.dk

Der er elevator i ejendommen.

Åbningstider

Mandag - søndag: 8:00 - 16:00

Telefontider

Mandag: 8:00 - 15:30
Tirsdag: 8:00 - 15:30
Onsdag: 8:00 - 15:30
Torsdag: 8:00 - 15:30
Fredag: 8:00 - 12:00
Lørdag: 8:00 - 12:00
Søndag: 8:00 - 12:00

Vi har åbent alle dage, året rundt.

Hurtig valg

Find os