Hvad er forskellen på IVF behandling og insemination?

IVF / REAGENSGLASBEHANDLING

Reagensglasbehandling forkortes ofte som IVF, der står for In Vitro Fertilisering og betyder, at befrugtningen foregår uden for kvindens krop i et glas.

Ved IVF behandlingen tages ægget ud af æggestokkene for at blive befrugtet med sæden i et laboratorium.

Æggene tages ud gennem skeden ved hjælp af ultralyd. Det foregår under lokalbedøvelse. Æggene befrugtes i laboratoriet enten ved, at der tilsættes cirka 100.000 sædceller til hvert æg (almindelig IVF), eller ved at en enkelt sædcelle indføres direkte i ægget (mikroinsemination, ICSI).

Herefter dyrkes ægget i 2 til 5 døgn, før det nu befrugtede æg lægges tilbage i livmoderen til normal udvikling.

Ved IVF behandling stimuleres kvindens æggestokke til at producere flere æg end ved en normal spontan cyklus. Det betyder, at der kan tages mere end ét æg ud til IVF behandlingen. Ved en normal cyklus producerer kvinden normalt ikke mere end ét æg. Flere æg forbedrer sandsynligheden for at finde egnede æg til befrugtningen.

IVF behandling anbefales i de tilfælde, hvor kvinden har aflukkede æggeledere eller endometriose og ved dårlig sædkvalitet hos manden eller uforklarlige årsager til barnløshed. Der findes en række forskellige medicinske tilgange til IVF behandling, som tilpasses til de individuelle behov.

 Omkring 5 procent af alle danske børn fødes i dag efter behandling med IVF.

INSEMINATION

Manden afleverer en sædprøve, og i laboratoriet isoleres sædcellerne fra sædvæsken. Med et lille, tyndt plastikkateter føres sædcellerne op i toppen af livmoderen. Det er som regel helt smertefrit og varer få minutter.

Sædcellerne sprøjtes op i livmoderen, så op mod 100 gange flere sædceller når frem til ægget, end hvis sædcellerne selv skulle svømme hele vejen.

Man kan godt udføre inseminationsbehandling i kvindes egen cyklus. Men erfaringen viser dog, at chancen for graviditet fordobles, hvis ægdannelsen også stimuleres ved hjælp af hormonbehandling, så der løsnes mere end et æg. Med hormonbehandlingen dannes der typisk 2 -3 æg per behandling i stedet for det ene æg, der normalt dannes i en menstruationscyklus. Jo flere æg, desto større er sandsynligheden for graviditet.

Insemination udføres i de timer, hvor ægløsningen sker. Tidspunktet for inseminationen fastlægges ved hjælp af ultralydsskanning. Når der er mindst et æg, der er modent, giver kvinden sig selv en indsprøjtning, som giver ægløsning 1½ døgn efter. På dette tidspunkt foretages selve inseminationen i livmoderen.

Læs mere om:

Vi har åbent og er parate til at hjælpe dig!

Du kan diskutere behandlinger eller spørgsmål, du har, med en af vores erfarne patientrådgivere

Ring til os på: +45 33 33 71 01

Mandag -Fredag 8:00 - 15:30
Lørdag 8:00 - 12:00
Søndag Lukket

Hvis du er klar til at starte IVF-behandling og ønsker at bestille din virtuelle konsultation, kan du gøre dette nemt online.

Book aftale