Hvorfor betyder skjoldbruskkirtlen noget i fertiliteten?

Skjoldbruskkirtlen er en endokrin kirtel, der producerer hormoner, der regulerer væksten og funktionen af andre kropslige systemer. Det er afgørende for regulering af stofskifte, energiproduktion, iltudnyttelse og hormonniveauer.

Skjoldbruskkirtelhormoner produceres af alle og spiller en vigtig rolle i væksten. Som sådan er de kritiske under graviditeten. Hvis skjoldbruskkirtlen er over- eller underaktiv, kan dette påvirke ægløsningens regulering og reducere fertiliteten. Mange kvinder lider af dysfunktion i skjoldbruskkirtlen; omkring 25% af kvinderne i deres levetid, hvilket er omkring 4 gange flere kvinder end mænd. Graves’ sygdom er den mest almindelige skjoldbruskkirteldysfunktion, der rammer 1% af befolkningen. Disse tilstande er vigtige i fertiliteten, fordi skjoldbruskkirtelhormoner er vigtige i reguleringen af ægløsning, forhindrer abort og hjælper fostrets hjerneudvikling.

Niveauer af thyroidea hormoner

Skjoldbruskkirtelhormonniveauer kan måles ved en simpel blodprøve med skjoldbruskkirtelstimulerende hormon (TSH). Det er vigtigt, at TSH er på et optimalt niveau, da det påvirker ægløsning; op til 5% af kvinder, der kæmper for at blive gravide, har unormale niveauer af skjoldbruskkirtelhormon. Skjoldbruskkirtelhormonniveauer er også vigtige i fostrets udvikling, da de er afgørende for vækst. Det har vist sig, at børn har højere IQ, når vordende mødre screenes for TSH-niveauer (skjoldbruskkirtel-stimulerende hormon), da potentielle skjoldbruskkirteldysfunktioner opsamles og behandles. Den bedste måde at vurdere skjoldbruskkirttel niveauerne er at bede om en blodprøve. Konventionel visdom antyder, at 4.2 skal være den øvre grænse for TSH. Imidlertid har nylige undersøgelser antydet, at TSH ikke bør være højere end 2,5, når man prøver at blive gravid og 3.0 under graviditet. Skjoldbruskkirtelhormoner syntetiseres fra jod, så det er også vigtigt, at jodniveauerne er optimale. Hvis TSH- eller jodniveauer viser sig at være for høje / lave, kan dette let afhjælpes med supplerende medicin.

Hyperthyroidisme: Hyperthyroidisme er, når skjoldbruskkirtlen er overaktiv og producerer overskydende mængder af skjoldbruskkirtelhormoner. Graves’ sygdom og andre autoimmune sygdomme er de mest almindelige manifestationer af dette. Tilstedeværelsen af hyperthyreoidisme kan måles ved at udføre en TSH-blodprøve. Hyperthyreoidisme kan forårsage sjældne perioder hos kvinder og lave sædtal hos mænd. Når hyperthyroidisme er blevet diagnosticeret, kan den behandles med medicin, radioaktivt iod eller kirurgi, hvorefter hormonniveauer generelt vender tilbage til det normale.

Hypothyroidisme: Hyperthyroidisme er, når skjoldbruskkirtlen er overaktiv og producerer overskydende mængder af skjoldbruskkirtelhormoner. Graves’ sygdom og andre autoimmune sygdomme er de mest almindelige manifestationer af dette. Tilstedeværelsen af hyperthyreoidisme kan måles ved at udføre en TSH-blodprøve. Hyperthyreoidisme kan forårsage uregelmæssige menstruationer hos kvinder og lave sædtal hos mænd. Når hyperthyroidisme er blevet diagnosticeret, kan det behandles med medicin, radioaktivt iod eller kirurgi, hvorefter hormonniveauer generelt vender tilbage til det normale.

Skjoldbruskkirtels-antistoffer

Ud over niveauer af skjoldbruskkirtelhormoner er skjoldbruskkirtelantistoffer en anden faktor, der påvirker fertiliteten. Disse produceres, hvis skjoldbruskkirtlen fejlagtigt bliver angrebet af immunsystemet som en del af en autoimmun sygdom, og de er til stede hos mellem 8 og 30% af infertile kvinder. Tilstedeværelsen af skjoldbruskkirtelantistoffer øger risikoen for graviditetstab, hvilket gør det cirka 4 gange mere sandsynligt. Mekanismen ved dette er endnu ikke klar; det kan påvirke implantation eller interagere med andre antistoffer. Igen er den bedste måde at afhjælpe dette på at gennemgå en blodprøve, så passende behandling kan arrangeres, hvis det er nødvendigt.

Forebyggende foranstaltninger

Bortset fra diagnose og medicin er der nogle livsstilsvalg, der kan tages for at sikre, at skjoldbruskkirtlen fungerer korrekt. At reducere stress er vigtigt, da høje niveauer af kortisol (et stresshormon) hæmmer produktionen af skjoldbruskkirtelhormon. Øget motion er også nyttigt, da det fremmer produktionen af skjoldbruskkirtelhormoner og øger vævets følsomhed over for disse hormoner. Moderne kostvaner spiller også en stor rolle i skjoldbruskkirtel dysfunktion, især raffinerede korn, sukker, sojaprodukter, jordnødder og koffein. Det anbefales derfor at spise en sund diæt og undgå rygning og alkoholforbrug.